Dagaro etape I: tilbygning






Ejendommen har tidligere været hjem for en gartner med en overvældende passion for sit hverv. Det kan tydeligt ses i den store og nærmest vildtvoksende have som dominerer grunden.

Men huset og haven gik, efter at have ligget hen i nogle år, videre til nye ejere, hvis ønske var at istandsætte huset og lade stedet rumme kreative aktiviteter, stille møder og store familiesammenkomster.

Et behov for flere indendørs kvadratmeter–både til orangeri og til sociale aktiviteter lå til grund for opgaven at tegne en tibygning, som blev løst i samarbejde med arkitekt MAA Anders Hilbert. Jeg kunne ikke undgå at blive stærkt fascineret af stedets lokale, kulturelle udvikling og vi foresatte os således at skrive videre på dets helt særlige historie mens vi begyndte at finde frem til kernen i bygherrens ønsker.




Et efterårsbillede indefra tilbygningen. 



Stedets fortælling



Stedet byder på en sublim fortælling om en have som igennem mange år gradvist er kommet at erobre grunden, og sågar begyndt at klatre op ad husets vægge. Nede mellem træstammerne, og rundt omkring og mellem buske og blomster slingrer sig snoede stier.
 I haven er der små damme og kar, finurlige skulpturer og brogede bænke og andre ting i dens gemte lommer. Mens vi udforskede stedet førte tankerne os hen til opdagelsesrejsende og følelsen af et lokalt, mytologisk eventyr, hvis ukonventionelle og overraskende indhold er med til at skabe en meget særlig stemning.


Tilbygningens funktioner


På grunden fandtes tidligere en tilbygning og et drivhus, som lige var blevet revet ned. Der opstod derfor en følelse af at stedets rammer og beboernes selvbillede ikke var i harmoni:
På den ene side en idé om at arbejde med hænderne dybt nede i mulden og formere stedets grønne pragt.
På den anden side, et billede af at skabe et trygy sted, hvor familie og venner kommer for at fejre mærkedage og hverdagens gøren og laden. Vores forslag rummer og faciliterer derfor en kombination af disse situationer.




Det ærgrede os meget at huset, som udgangspunkt, ikke var tilgængeligt. De nye ejere var et par i moden alder–den ene af dem kørestolsbruger. Vores første tanke var derfor at trække tilbygningen ned, tættere på jorden. I stedet for  at installere fremmede infrastrukturelle hjælpemidler efterfølgende, var det naturligt at lade tilgængelighed, og dermed også en ligestilling mellem forskellige fysiske forudsætninger, definere formen.
Niveauforskellen mellem hus og tilbygning blev således tænkt udlignet ved hjælp af en rampe som gør det muligt for alle at færdes ubehindret gennem hele stueetagen. En rampe stiller dog nogle andre rumlige krav end en trappe, og i løbet af vores skitseringsarbejde endte vi med at foreslå en tilbygning, adskilt fra huset ved hjælp af et bindeled–en gang på omtrent fem meter som udover at rumme rampen også endte med at forære os flere nye muligheder.


Takket vare rampen og dens gangareal opstod et frit forhold til huset. Dette betød både at tilbygningen kunne udformes mere ubehindret og at vi kunne lade den “vokse” både opad og nedad.
Selve byggeprocessen kunne på denne måde også foregå uafhængig af brugen af huset, hvilket var særdeles vigtigt da byggefasen strakte sig hen over vinteren.


At indvarsle en anden stemning





En anden vigtig aspekt, i forhold til brugen af rummet, er at tilbygningens funktion kan holdes adskilt fra resten af huset. Gangen som fører hen til tilbygningen kan således indvarsle en anden stemning: 
Du træder ud af en lille stue, ind i en smal gang for derefter at ankomme i et markant større og højere rum end resten af huset. På denne måde kan gangen hjælpe mennesker at skifte fokus og forberede sig mentalt til andre aktiviteter.




Mellemrummet som vi fik foræret



Det rum som opstod mellem tilbygningen og huset blev til en lille gårdhave; en beskyttet lysning midt i haven og bebyggelsen, men alligevel gemt væk. Et sted hvor man både kan nyde eftermiddagssolen og den spændende udsigt ind i vegetationen.

Igennem et afprøvende arbejde med model og skitsering endte vi med at dreje
tilbygningen, således at den bliver placeret optimalt i forhold til dagslys.

Overordnet er huset i sin nye form mere robust i forhold til sociale muligheder. Her er plads til både tilbagetrukkenhed i husets mindre rum og til frivillig deltagelse i fejring af  fællesskab og sammenkomster. 
Tegnestuen Lysning, KØBENHAVN, DANMARK. CVR:  35060472,
Tlf: +45 60 47 76 43