Skitseforslag: 
Bofællesskabet Buske Øst





Skitseprojektet til bofællesskabet Buske Øst udenfor Roskilde blev tegnet under ledelse af Daniel Vejborg Arkitekter og handler overordnet set om at finde ud af hvorvidt en specifik byggegrund kan rumme et bofællesskab, hvis udformning afhænger af forskellige ønsker, drømme og forventninger fra de kommende beboere.
Drømmen om at bo og leve i fællesskab voksede frem hos en gruppe mennesker, der i forvejen plejer at mødes til fællesaktiviteter som madlavning og spisning. Sammen, og hver især, beskrev de forskellige situationer og billeder fra det liv som de gerne vil leve og de aktiviteter som de gerne vil dele.



Indenfor bofællesskabets rammer





Tanken bag forslaget er at bofællesskabet skal give rum til drømme; både nu og i fremtiden. Det skal derfor være fysisk tilgængeligt og dejligt at opleve for alle, uanset fysiske begrænsninger eller behov som kan tænkes opstå hen ad vejen.  

Indenfor fællesskabets rammer skal der være plads til det mest intime og private, til det personlige som man gerne viser frem (som at åbne sin stue op for gæster, eller invitere en ven over til en kop kaffe) og videre hen til selskabelige aktiviteter som deles af flere–f eks fælles udendørs arealer eller et grovkøkken som altid står til rådighed for samtlige beboer.

Videre gør bofællesskabet det muligt at deles om nogle ting: i såvel social som økonomisk forstand. Uanset begrundelse, kan de funktioner der kan deles, rykkes ud af det enkelte hjem.

Der opstår også muligheder for at begrænse opvarmningsudgifter hvis boligerne ligger tæt op ad hinanden, ligesom delefunktioner fører til økonomiske drifts- og vedligeholdelsesbesparelser. Det er derfor centralt at finde ud af hvilke funktioner som skal og bør deles og hvordan de bliver placeret, dels i forhold til hinanden og dels i forhold til det enkelte hjem.



Stedets udformning og indretning





Bygningen bliver placeret mod nordøst på den lavere del af grunden for at ligge mere beskyddet. Ved ankomst runder man det højeste punkt, der sammen med ny beplantning hindrer, at man kan se huset fra vejen og giver en fin og varieret ankomst til stedet.





Det er altafgørende at finde frem til en overordnet form som kan huse idéer om et liv i fællesskab og få dem til at hænge sammen med stedets omgivelser. Byggegrunden grænser mod åbne marker og skov i østlig retning,
og mod syd er en grøft omkranset af høje træer. Mod vest og sydvest derimod, ligger et parcelhusområde.

 



I bygningen sydvestlige del er fællesrum med køkken, bibliotek, stue, værksteder mm. De enkelte boligerns inddeling lægger op til at private dele (soveværelser, badeværelser mv) placeres langs ydersiderne. Døre, vinduer, nicher og små lommer i ydermuren forbinder boligens dele til haven og naturen rundt omkring. Omvendt peger spisestuer, dagligstuer og andre sociale rum hen imod bofællesskabets centrum–det indre gårdrum.





Boligerne er lavet i ét plan for at gøre alle funktioner så tilgængelige som muligt og for alle. Der vil dog være rig mulighed for at lave rum på første sal. Alternativt–eller både og, kan der laves loft til kip med mulighed for lysindfald i tag



Det er vigtigt at bygningen kan rumme den fælles og individuelle beboelse samtidig med at den tager højde for det omgivende landskab. Det giver derfor god mening at udforme stedet som et gårdhus, hvor et indre rum er omkranset af bygninger på alle fire sider. Dette vil skabe læ og afskærmning i gårdrummet, og forære stedet en indre horisont hvor fokus bliver rettet mod himlen og lyset.
Gårdrummet danner fællesskabets midtpunkt, hvor beboerne kan samles og arbejde; efter hånden beplantet med øje for de glæder som buske, træer og planter kan give igennem de skiftende årstider. Det er et sted hvor man kan flytte ud med borde og stole, og nyde solrige dage og stille aftener under den åbne himmel.










Det store udhæng i gårdrummet skaber en smal arkade og tjener som overdækket gang-areal i al slags vejr, samtidig med at den bliver en blød “tærskel-zone” udenfor den private bolig. 
Gårdrummets tydelige afgrænsning bliver nogle steder brudt, ved hjælp af passager der danner åbninger og kig. Herved opstår små kroge og nicher, hvor beboerne kan opholde sig alt efter dagens gang og årstidernes skiften.




.  



Tegnestuen Lysning, KØBENHAVN, DANMARK. CVR:  35060472,
Tlf: +45 60 47 76 43